Login




Historie

I 2001 blev den første udgave af Mens Multi Games afholdt. Det var kort fortalt en 20-kamp for 20 herrer som strakte sig over 15 timer. Ved selvsyn og evaluering fra de enkelte del-tagere, kunne vi konstatere et behov for denne form for aktivitet, hvor LEG og KONKURRENCE i det fri er i højsædet. Hårdt men sjovt.

Konceptet blev videreudviklet og disciplinerne lignede mere og mere deciderede samarbejdsøvelser og teambuilding. Disciplinerne blev tilrettet og mange nye kom til. Vi besluttede at tage udgangspunkt i legen, som vi kan konstatere er den sjoveste måde at lære på.
Med andre ord: Vores kompetence er at sætte et godt program sammen, hvor deltagerne arbejder sammen på mange forskellige måder.

Vores erfaring fra Multi Games er, at generelt vil folk gerne konkurrere, men vi laver også arrangementer, hvor det er de mere kreative sider, der udfordres i forskellige kunstarter. Hvorvidt arrangementer skal indeholde et konkurrence-moment eller ej, er op til kunden. Der er ingen øvre grænse for antallet af deltagere, og vi anbefaler at man som minimum er 10 deltagere til et arrangement.

Målgruppen er både firmaer fra det private erhvervsliv men også institutioner og sportshold.
bjørnskov dec08